en stressfri flytning gode råd til en bedre flytning
Share on facebook
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on twitter
Share on email
Share on print

En stressfri flytning | Gode råd til en bedre flytning

En flytning er nærmest aldrig stressfri. Det er træls, for det behøver det ikke altid at være. Faktisk aldrig. Vi gør det nemlig sværere for os selv, når vi gør ting, som selv stresser os og giver flytningen skylden.

Selvfølgelig er der masser af ting, der skal gøres. Og det er dig, der er ansvarlig for disse opgaver skal laves i rette tid. For det er ofte det, der stresser os: Opgaver, der ikke er fuldført i rette tid. Du kan gøre mangt og meget for at undgå den følelse. Du kan have en stressfri flytning. 

Relateret: Sådan flytter du dine hårde hvidevarer sikkert

Også relateret: Billig flytning | Tips til at spare penge på din flytning

1. Start i rigtig god tid

Jo mere tid, du giver dig selv til at pakke, desto mindre stressfuldt bliver din flytning. Start tidligt. Hvor tidligt? Lige så snart du ved, at du skal flytte. Altså gerne flere måneder, før du faktisk flytter.

En længere periode sikrer dig, at du kan få lavet samme opgaver, du skal have lavet, end at du skal gøre det i meget kort tid. Kort tid med masser af opgaver er lig med masser af stress. Undgå det så godt som muligt.

Det kan være svært at se, hvorfor man skal starte så tidligt. Flytningen føles nok ikke engang reelt endnu, og du har måske lidt svært ved at se, om det overhovedet kommer til at ske. Men det kommer det til. Så indse, at det kommer til at ske og start med forberedelserne og udførslen af opgaverne, så tidligt som muligt.

Relateret: Flytning | Generelle spørgsmål og svar

2. Planlæg flytningen godt

En god planlægning går langt. Rigtig langt endda. En plan giver dig overblikket, der gør din flytning ret stressfrit. Det er ofte, når vi ikke har styr på tingene, at vi bliver mest stressfyldte. Og du har styr på dine ting med en plan.

Måske en god huskeliste opdelt efter perioder kan hjælpe dig? Hent din her.

Relateret: Flyttetips til erhvervsflytning

3. Kom af med ting, der ikke er brug for

Det kan nemt blive uoverskueligt, fordi man har så mange ting. Det kender du godt, ikke? Gør det nemmere for dig selv og kom af med ting, som du aldrig får brug for igen. Ikke nok med at det gør det mere overskueligt, det kan også gøre din flytning billigere.

Sælg de ting, du kan sælge. Sælg dem på Facebook Marketplace, DBA og GulogGratis. Men de ting, du ikke kan sælge, gør du bedst ved at smide ud.

Relateret: Smid disse ting ud, inden du flytter bolig

4. Én ting ad gangen

Lav en plan og hold dig til planen. Lad venligst være med at prøve at lave alle opgaver på én gang. Det kan du ikke, det kan jeg ikke, det er der ingen, der kan. Du bliver ikke færdig tidligere end ventet på den måde. Du stresser bare dig selv og trætter dig selv på samme tid.

Hold dig til én ting ad gangen. Èn opgave ad gangen. Når du planlægger, kan du planlægge at rydde ét rum ad gangen. Som du kan gøre her.

5. Lyt til din krop

Hold en pausedag, når du har brug for det. Lyt til din krop og dig selv. Hvad har du brug for? Har du brug for at slappe lidt af og måske tage en tur på stranden? Så gør det. Du fortjener det. Og undgå at stresse over at du ikke laver noget som helst. Glem alt om din flytning, når du holder en fridag. Det er det, det handler om.

6. Find hjælp

Du behøver ikke lave alt selv. Du har sikkert nogle venner og familiemedlemmer, der er mere end villige til at hjælpe dig. Spørg dem om de ikke vil. Du bliver overrasket over, hvem der vil det.

Hent også professionel hjælp hos nogle flyttemænd, som Flyttemændene. Gode professionelle flyttemænd kan hjælpe dig til en god stressfri flytning.

Relateret: 25 flyttetips, der gør din flytning nemmere

Har du selv nogle gode råd til en stressfri flytning?

Hvis du har noget at byde ind med, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv en e-mail til flyttetips@flyttemændene.dk.

Flere blogindlæg

Flyttemændene