pakketips rum efter rum
Share on facebook
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on twitter
Share on email
Share on print

Pakketips: Rum efter rum

Du skal have nogle pakketips. For en af de mest vigtige ting, man skal gøre, når man flytter, er at pakke. Og det er også en af de mest stressfyldte opgaver, man skal udføre.

Og når du skal pakke, er det godt at have system på det. For eksempel ved at pakke dine ting ét rum ad gangen.

Du bestemmer selv, hvilket rum du vil starte med. Men en af de bedste pakketips er, at starte i et rum, som du bruger mindst.

Du får derfor her nogle pakketips opdelt efter forskellige rum i dit hus eller lejlighed.

Har du brug for en huskeliste til din flytning? Det kan du hente her.

Relateret: Smid disse ting ud, inden du flytter bolig

Også relateret: Flytte hjemmefra | Gode tips til dig, der flytter hjemmefra første gang

Vaskerum

Hvidevarer

Fjern alt, der står i vejen for opvaskemaskinen, vaskemaskinen og/eller tørretumbleren. For eksempel vasketøj eller kasser. Fjern alle strømledninger og vandslanger først.

Relateret: Sådan flytter du dine hårde hvidevarer sikkert

Opvaskemaskine

Gør din opvaskemaskine ren. Tøm filteret og kør en rensevask, så har du en opvaskemaskine, der er som ny, når du flytter ind i det nye sted.

Rengørings- og vaskemidler

Pak rengørings- og vaskemidler i hver deres egne poser, inden du pakker dem i en sikker kasse, for eksempel en plastikkasse. Du skal undgå at de bliver pakket sammen med andre, da især væsker kan ødelægge andet indhold. Ved at pakke dem så sikkert som muligt, undgår du også at farlige midler ryger ud. En sikker kasse sørger for at de ikke bliver prikket og at farlig væske ikke ryger ud til andre kasser.

Hvis du er usikker på farlige kemikalier, så lad være med at pakke dem med ned. Smid dem ud på en sikker måde i stedet for.

Relateret: Hvornår skal jeg begynde at pakke, inden jeg flytter?

Vasketøjskurve

Du kan nemt bruge dine vasketøjskurve eller -poser som ekstra flyttekasser.

Vasketøj

Begynd at vaske dit vasketøj flere dage før og sikr dig, at du ikke har uvasket vasketøj på flyttedagen.

Relateret: Flytning | Generelle spørgsmål og svar

Garage/skur

Flyttekasseområde

Ryd et område i den garage eller skur, hvor du kan lægge flyttekasser, mens du er i gang med at pakke. Sørg for at det er tæt på stedet, hvor flyttevognen skal parkere i flyttedagen, og gør det nemmere for dig selv, når du skal fylde flyttevognen op med kasser.

Værktøj

Hvis du har meget værktøj, så sørg for at pakke dem i god tid. Og godt arrangeret, så det bliver nemmere at pakke dem ud og lægge dem på plads i det nye sted. Save, hækkeklippere og andet skarpt værktøj kan du pakke ind med stof og håndklæder.

Kemikalier

Har du kemikalier gemt, for eksempel maling, spraymaling eller hvad det nu kan være, så giv dem væk. Eller smid dem ud, hvis du ikke skal bruge dem igen. Tag kun de kemikalier, du absolut skal bruge, med. Pak dem rigtigt god og sikkert, så de ikke kan blive et problem.

Gasflasker

Tag ikke fyldte gasflasker med, hvis du ved, hvordan du kan transportere dem på den korrekte måde. Tøm dem eventuelt først.

Gamle fyldte kasser og møbler

Har du mange ting gemt væk i garagen eller skuret? Sorter i tingene. Du har sikkert masser af ting, der bare skal smides ud eller sælges. Det bliver sikkert nostalgisk, men kassér de ting, du aldrig kommer til at bruge igen. Gør det i god tid før, så du kan prøve at sælge ting, der kan bruges igen.

Prøv at sælge dem først på Facebook Marketplace, DBA og GulogGratis.dk. Lykkes det dig ikke at sælge dem, kan du give dem væk. Spørg først de personer, der skal hjælpe dig med din flytning. De bliver glade for tilbuddet. Og de ting, de ikke vil have, kan du donere væk til genbrugsbutikker.

Relateret: 25 flyttetips, der gør din flytning nemmere

Soveværelser

Tøj

Sortér i dit tøj. Sælg, giv væk eller donér dit tøj, som du aldrig kommer til at bruge igen.

Fint tøj kan pakkes ind i garderobekasser.

Tøj, som du vil have med i dit nye sted, kan du med fordel bruge som indpakning til ting, der nemt går i stykker.

Madrasser

Pak dine madrasser i madrasovertræk, så de ikke bliver beskidte.

Puder og dyner

Dine puder og dyner kan nemt pakkes ind i store plastikposer og derefter i nogle kasser. Kasserne sørger for at de passer godt, når du stabler alle dine ting i flyttevognen.

Hjemmekontor

Har du et hjemmekontor, så sørg for at pakke dine vigtige dokumenter først. Hav dem i et sikkert kontorskab eller lignende, der kan transporteres nemt.

Badeværelse/toilet

Plejeprodukter

Pak dine plejeprodukter, der indeholder væske og faktisk alt andet med væske i, fra badeværelset på samme måde som du gør med kemikalier: Hver shampoo, parfume, flydende håndsæbe, osv. i sin egen pose, inden du pakker dem sammen i en sikker kasse som en plastikkasse.

Håndklæder

Brug håndklæder som indpakning som dit tøj. Resten, der ikke bruges pakkes ind sammen alt andet, der skal i det nye badeværelse.

Køkken

Fryser

Sluk fryseren et par dage før den skal transporteres. Den har brug for mindst 24 timer at tø op. Tør den og rengør den, så den er klar igen, når den er flyttet.

Service

Brug bobleplast, tøj eller håndklæder, når du pakker dine tallerkener, glas, kopper og andet, der nemt kan gå i stykker. Du kan også finde indsatser til flyttekasser i de fleste byggemarkeder, som du kan bruge til glas og kopper eller lignende.

Tørvarer

Pak alle dine tørvarer samlet og gerne neders i dine flyttekasser, så de ikke falder ned i alle andre ting.

Køleskab

Begræns dit indkøb til køleskabet de sidste uger, inden flytning. Tøm køleskabet mindst én dag før den store flyttedag, så du har god tid til at rengøre den. Hvis du har en køle/fryser, skal du have slukket den et par dage før, så isen kan tø op.

Stue

Elektronik

Afkobl al elektronik. Fjernsyn, computerskærme og al skrøbeligt elektronik pakkes bedst i deres originale emballager. Find dem, hvis du har gemt dem et sted og brug dem. Hvis du ikke har dem længere, skal du have dem sikret bedst muligt. Pak dem godt ind i stoffer eller noget, der kan forhindre dem i at blive ødelagt.

Pak alle mindre elektronik sammen med deres tilbehør som kabler. 

Relateret: De 5 største fejltagelser du skal undgå i din flytning

Møbler

Sørg for at alle møbler, der kan adskilles, adskilles. Adskil sofaernes og bordenes ben. Og sørg for at møblerne kommer ind i flyttevognen før alle dine flyttekasser. Det vil hjælpe dig med at lægge alle kasser først, når du skal tømme flyttevognen, så der ikke er møbler overalt, der står i vejen for dig og dine hjælpere.

Køb og klistr filtpuder under tunge møbler, så du ikke kradser gulvene i den gamle bolig og den nye.

Billeder og spejle

Hvis du har dine billedrammer og spejles originale emballager, vil det være det bedste for dig. Men hvis du ikke har dem, skal du sikre dig, at de ikke bliver ødelagt, når de transporteres.

Pak dem ind i bobleplast eller store håndklæder. Sørg for at de ikke kan bevæge sig i flyttevognen eller blive klemt af tunge ting. Læg dem, så de står op og ikke ligger ned.

Lyspærer og lampeskærme

Fjern alle lyspærer og adskil lampeskærme fra dine lamper. Pak dem ind, så de ikke kan blive ødelagt.

Gulvtæpper

Den sidste af vores pakketips: Rul gulvtæpper sammen og pak dem eventuelt ind i plastik. Eller sikr, at de ikke ruller ud igen ved at binde dem med noget reb.

Har du selv nogle gode pakketips?

Vi vil gerne hjælpe så mange flyttende så godt som muligt med gode pakketips og flyttetips. Og det kan gøres ved god input fra gode folk som dig. Send os en mail til flyttetips@flyttemændene.dk, hvis du har gode pakketips, du gerne vil dele med andre, der læser vores Flyttetips-blog.

Relateret: Billig flytning | Tips til at spare penge på din flytning

Flere blogindlæg

Flyttemændene