smid disse ting ud inden du flytter bolig
Share on facebook
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on twitter
Share on email
Share on print

Smid disse ting ud, inden du flytter bolig

Gør det nemmere for dig selv og smid ud, hvad du ikke har brug for. Du gør din flytning meget nemmere for dig selv og ikke mindst billigere. Hvis du skal gøre brug af flyttemænd, som Flyttemændene, er det billigere for dig med færre ting, der skal flyttes. Og hvis du skal gøre det selv sammen med venner og familie, er der færre ting at flytte for jer selv. Og dermed også mindre stress.

Så gør det nemmere for dig selv og kom af med de ting, som du aldrig får brug for igen. Du behøver nødvendigvis ikke smide gode ting ud. Sælg de ting, du kan sælge. Sælg dem på Facebook Marketplace, DBA og GulogGratis. Men de ting, du ikke kan sælge, gør du bedst ved at smide ud.

Skal du bruge en huskeliste til din flytning? Hent en her.

Relateret: Sådan flytter du dine hårde hvidevarer sikkert

Lav en lille test

Du kan bruge en lille test for at lave en beslutning over en genstand. Om den altså skal med over til den nye bolig eller smides ud.

Spørg dig selv om den ting, du tænker på, skal placeres i selve boligen eller om den bare skal opbevares et andet sted for eksempel loftet eller skuret. Hvis det bare skal opbevares, hvornår har du så tænkt dig at bruge det igen? Hvis du ikke kan komme med et svar, er det nok bedst, at du smider det ud.

Der er også andre spørgsmål, du kan stille dig selv, før du træffer en beslutning:

  • Har du plads til den i den nye bolig?
  • Hvor skulle du placere den præcist?
  • Har du brugt den det seneste år?
  • Har du mere end et eksemplar af den?
  • Hvor meget vil det koste dig at tage den med og har du råd til det?
  • Skal den repareres og hvor meget vil det koste dig? Har du råd til det?

Gør det bedre for dig selv: Tag kun ting, som du kommer til at bruge igen, med i den nye bolig. Her får du en liste over de ting, du skal smide ud, hvis du har dem.

Relateret: Billig flytning | Tips til at spare penge på din flytning

1. Værktøj

Hvis du er ligesom mange andre, har du et lille værksted med masser af værktøj, som du aldrig bruger. Måske endda en del, som du ikke engang ved, hvordan de fungerer. Kom af med dem, smid dem ud eller sælg dem.

2. Træningsudstyr

Januar gør et eller andet ved mange af os. Vi beslutter os altid at komme af med noget vægt. Også køber vi lige et par håndvægte. Og måske en bænk. Og et løbebånd. Tilføj lige et par sjippetove og en trappemaskine. Vi går amok og har store planer om at bruge dem resten af året. Når februar kommer, er de kun blevet brugt en enkelt gang. Kom af med dem.

Relateret: Flytning | Generelle spørgsmål og svar

3. Julepynt

Hvor meget julepynt bliver ikke efterladt i opbevaring hvert år? Sortér i det og smid det pynt, du aldrig kommer til at bruge igen. Nu du er i gang, så kig også på andet pynt fra Halloween, påske, nytår, fødselsdage eller andet, der bare skal ud.

4. Gammelt tøj

Har du plastiksække fyldt med tøj? Måske dine egne, din bedre halvdels og dine børns? Sorter i det hele. Der burde være masser af tøj, der aldrig kan bruges igen. Ellers sælg og donér resten, der er brugbart.

Relateret: Flyttetips til erhvervsflytning

5. Gamle sko

Det samme gælder sko. Kvinder er slemmer, men mænd kan faktisk også være lige så slemme, fordi de også gemmer på sko, der aldrig kan bruges igen.

6. Bøger og magasiner

Mange af os elsker at have bøger stående, så andre kan se, at vi faktisk læser bøger. Men hvor mange bøger har du tænk dig at læse igen? Tror du ikke, at der er andre, der kunne få bedre nytte af dem?

Og hvad med alle de magasiner, du har gemt i garagen? Du kommer aldrig nogensinde til at læse dem igen.

Relateret: Pakketips: Rum efter rum

7. Elektronik og kabler

Den her er mest til mændene, der som mig elsker at gemme på dig, “der sagtens kan bruges igen” eller ” kan nemt blive repareret igen”, men bliver hverken brugt igen eller bliver repareret. Smid dem ud!

8. DVD'er og CD'er

Hvorfor har du dem stadigvæk?

Relateret: 25 flyttetips, der gør din flytning nemmere

9. Møbler

Ligesom med elektronik tænker vi altid, at vi sagtens kan bruge de møbler, som vi har lagt i skuret 5 år siden, igen. Der var en grund til at du udskiftede dem med bedre versioner. Smid dem ud!

10. Dokumenter og andre papirer

Det er sjovt, at man kan finde gamle regninger mange steder. Samt papirer, der ikke har en funktion længere. Sorter dem, smid alle dokumenter og andre papirer, der ikke har nogen betydning længere, ud.

Flere blogindlæg

Flyttemændene